Søg
    I 1991 etableres A/S Lindenborg Skovselskab som et selvstændigt aktieselskab under A/S Lindenborg Gods. Aktiviteten havde indtil da været drevet som en afdeling under Godset, hvor det varetog driften af de til Godset tilknyttede skove.

    Ud over fortsat af stå for driften af skovene under Godset var det strategien, at A/S Lindenborg Skovselskab skulle udvikle aktiviteter inden for den "grønne sektor". Denne udvikling er forløbet positivt gennem de senere år og A/S Lindenborg Skovselskab udfører i dag en bred vifte af opgaver inden for det "grønne område", fx. etablering af beplantninger i parker og langs veje, etablering af alleer, udførsel af div. vanskelige skovningsopgaver, fjernelse af udgåede elmetræer i byer, ved kirker mv., etablering af hegn langs motorveje, div. pasningsopgaver for offentlige instanser og private skovejere. Derudover har A/S Lindenborg Skovselskab betydelige eksterne opgaver inden for traditionelt skovbrug, herunder aktiviteter inden for håndtering og salg af brændselsflis.

    A/S Lindenborg Skovselskab er altid en god mulighed, når der skal løses opgaver inden for det "grønne område" i skov, by og på landet.

    A/S Lindenborg Skovselskab har i dag 2 skovparter i Rold Skov på 3850 ha, tilhørende A/S Lindenborg Gods, planteskole samt en entreprenørafdeling, hvorigennem de eksterne opgaver løses.

    Virksomheden beskæftiger ca. 20 medarbejdere og har en bred vifte af forskellige underentreprenører til rådighed.

    Ide/koncept

    Ud over at passe egne skove ud fra kommercielle og moderne principper er det vores strategi at kunne tilbyde eksterne kunder attraktive og originale løsninger på stort set alt inden for den "grønne sektor", omfattende plantning, pasning, pleje, skovning, flishåndtering. mv.