Historien om Lindenborg Skovselskab A/S
I 1991 blev Lindenborg Skovselskab A/S etableret som et selvstændigt selskab under Lindenborg Gods A/S. Lindenborgs skove havde indtil da været drevet som en afdeling under Lindenborg Gods.
Lindenborg Skovselskab A/S driver moderne produktions-
skovbrug i skovene under Lindenborg Gods A/S. I alt drejer det sig om 3676 ha i Rold Skov og Oudrup Plan-
tage på 161 ha. Skovene vokser hvert år med ca. 40-45.000 m³ træ, hvoraf de ca. 35.000 m³ bliver fældet. Produktionen af råtræ er primært koncentreret om gran, der anvendes til konstruktionstræ i huse m.m.
Udover at stå for driften af skovene var strategien, at Lindenborg Skovselskab A/S skulle udvikle aktiviteter inden for den grønne sektor. Dette er forløbet særdeles positivt og skovselskabet udfører i dag en bred vifte af opgaver som f.eks.:
- Skovning, køb og salg af flis.
- Skovning og handel med råtræ.
- Anlæg af skovkulturer.
- Kulturpleje i skov.
- Fjernelse af udgående elmetræer i byer, ved kirker mm.
- Div. pasningsopgaver for private skovejere.
- Etablering af beplantninger i parker og langs veje.
- Etablering af alléer.
- Etablering af hegn langs motorveje